Du har fået verdens bedste idé! Tror du. Men hvordan ved du det? Reelt set ved du det sikkert ikke, men du antager det. Det er der så ment ikke noget forkert i, for det er udgangspunktet for alle idéer. Tiden vil herefter vise, om idéen så faktisk er god, eller ikke. Men hvor lang tid skal der gå, før du finder ud af det? I min optik ikke lang tid, i hvert fald ikke nødvendigvis. Det afhænger selvfølgelig af, hvor komplekst din idé er. Grundlæggende tror jeg dog at de fleste iværksættere, bruger for megen tid på dette element. Altså på at teste og validere om ens idé har gang på jord, eller om den har bedre af at komme en tur i skraldespanden.

Lad mig give et par eksempler på, hvor let og simpelt det kan gøres.

Første metode kræver noget vi nok alle har. En Facebook profil. Hvis du har en gennemsnitlig Facebook profil, så har du sikkert et sted mellem 300-800 venner. Dette er ikke det faktiske tal, men mit gæt. Så langt så godt. Hvad så nu? Et nemt trick er at spørge dine forbindelser på Facebook. Hvad synes de om din idé? Synes de den er god, eller dårlig og i så fald hvorfor mener de det de gør? Kan de hjælpe dig videre? Højest sandsynligt. Af frygt for at alle du kender, uagtet deres reelle mening, vil rose din idé, bør vi måske udvide kredsen af personer vi spørger. Her tænker jeg til folk vi ikke kender. Det kræver blot du bliver medlem af en til flere Facebook-grupper, hvori du tror din målgruppe gemmer sig. Her deler du din idé og får feedback.

Og ja, det kan man sagtens. Jeg har selv gjort det af flere omgange. Den ene gang delte jeg mine tanker, om at sælge te på abonnement. Det resulterede i 150 sign-ups (interesserede personer) på ca 2 uger og 30 kunder efter 3 uger. En spændende case, som jeg en dag nok skal skrive mere detaljeret omkring.

En anden metode er mere “offline”. Faktisk udelukkende offline. Den handler også om at spørge folk, snakke med dem. Denne gang dog face 2 face. Jeg har til dagligt den ære at sidde som forretningsudvilker hos SDU Entrepreneurship Labs, hvor vi arbejder med studenteriværksætteri. Her har jeg, sammen med en kollage, været så fræk at hive 25 studerende med ud i det lokale storcenter her i Odense, Rosengårdcentret. Her fik de til opgave at snakke med, så mange personer de kunne, over en eftermiddag og stille disse personer spørgsmål angående deres idé. Altså med andre ord, at forsøge at validere deres idé.

Denne øvelse lykkedes ganske godt. Enkelte teams (de 25 studerende er fordelt i teams/startups) fik valideret deres idé og andre fandt (måske mere vigtig) ud af, at deres idé simpelthen ikke var så god, eller stod så stærkt, som de selv troede. Deres potentielle målgruppe, som de fandt i centeret, var ikke så hooked på deres idé, som de antog. Så et par teams endte faktisk med efterfølgende at droppe deres idé, hvilket vi ser meget positivt på. Jo hurtigere vi kan droppe en ikke god idé, des hurtigere kan vi rykke til en idé, som faktisk er god.

Ovenstående to metoder, online og offline udgaver, er ikke raketvidenskab, men er derimod ret ligetil. Dette er netop styrken, ved at tænke sådan. Vi kan på kort tid og ved få ressourcer, komme rigtig langt. I stedet for at bruge uger, hvis ikke måneder på at validere vores idé. Kan vi på få timer eller dage, allerede blive meget klogere.

Begge muligheder er på papiret nemme, selvom jeg ved at begge øvelser for mange er svære, da de kræver interaktion med andre mennesker. Og ja, det er faktisk svært for mange. Men som jeg plejer at sige, hvis du gør dig forhåbninger om at sælge din produkt eller din service, jamen så skal du alligevel interagere med andre mennesker – dine kunder.

Måske kan du overføre en eller begge af ovenstående metoder, direkte til dig selv, når du skal teste din egen super gode idé, måske ikke. Hvis ikke, så overvej hvordan du selv sammensætter en simpel test, hvorved du kan teste din idé.

Hurtigt!