Nyt år, nye tider. Måske, måske ikke? Om ikke andet sidder jeg her igen. Laver hvad? Blogger. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind. Jeg har forsøgt før, uden den store succes. Den 17 marts 2015, er helt præcist datoen, for mit første post nogensinde (find det her). Det første af 10-15 stykker, som udkom, gennem vist nok en årrække. Så der er umiddelbart ikke gemt nogen produktiv forfatter i mig. Hvad værre er, så tror jeg aldrig at jeg aktivt har delt mine posts, så deraf er heller ingen læsere kommet til. Det er i sig selv imponerende. Og med den indledning, er jeg ellers klar igen.

Så af hjertet tak fordi du er her, jeg skal forsøge at dele mine tanker med dig. Så må vi håbe det kan bruges.

Først skal jeg nok lige beklager de mange stavefejl, samt grammatiske fejl, der helt sikkert vil være mange af. Jeg er for dum og doven (mest doven) til at rette dem.

Men til sagen.

Jeg har en kærlighed for iværksætteri og hele den entreprenante verden. Jeg er ikke verdensmester inden for denne disciplin og jeg er heller ikke sikker på, jeg agter at blive det. Jeg tror dog, at jeg fra tid til anden, får en god ide eller om ikke andet en spændende tanke. Det vil jeg hermed forsøge at dele. Hvorfor tænker du? Når jeg åbenlyst ikke er eller bliver nogen forfatter. Mest af alt fordi jeg gerne vil. Sådan har jeg det i hvert fald – i perioder. Og så tror jeg på, at jeg personligt bliver faglig bedre, hvis jeg deler mine tanker og ideer med andre. Får feedback. Det vil tiden vise.

Så hvad kan vi forvente?

Jeg kommer nok til at skrive om mine egne projekter. Dem er der mange af. Så vil jeg nok dele lidt best-practice viden indenfor den entreprenante verden. Derudover vil jeg nok skrive om produktivitet, effektivitet og/eller mangel på samme. Et emne, der også har min interesse og hvor jeg ofte konsumere en e-/eller lydbog.

Så nok en lidt roddet affære. Som vel nok er hvordan mine tanker kan beskrives.

Lad os se hvad der gemmer sig derinde og om der kan findes noget godt derinde et sted.

Stay tuned!