“It is in your moments of decision that your destiny is shaped.” — Tony Robbins

Jeg har netop lyttet mig igennem bogen The Power of Moments: Why Certain Experiences Have Extraordinary Impact, som jeg på det kraftigste kan anbefale. Den har i hvert fald givet mig en masse stof til eftertanke. Bogens forfattere, Chip og Dan Heath, beskriver i bogen hvorfor (og hvilke) momenter (eller måske rettere øjeblikke på dansk) har en kæmpe betydning for os mennesker. Måske endnu vigtigere, så beskriver de hvordan vi kan designe og skabe disse øjeblikke selv. 

Ifølge dem fokuserer vi generelt på 3 ting når vi genlever et øjeblik i vores hukommelse:

  • Peaks (highs)
  • Pits (lows)
  • Transitions (shifts)

Øjeblikke der indeholder et af disse 3 elementer er ofte øjeblikke som “kommer naturligt” til os. Her næver de eksempler som at gå fra barn til voksen (eks. konfirmation), at færdiggøre sin uddannelse, at blive gift osv. Det er øjeblikke som for mange mennesker kommer naturligt og vi oplever dem mest af alt fordi dette er normen. Men hvorfor lader vi andre bestemme hvornår disse øjeblikke skal komme i vores liv? Hvorfor skaber vi ikke flere af disse øjeblikke selv? Det kan både være i det private liv, som i erhvervslivet.

Mens jeg har lyttet mig gennem bogen, har jeg undervejs selv tænkt på hvornår disse øjeblikke kunne skabes. Det behøver ikke nødvendigvis vores “kæmpe” øjeblikke, men måske blot små øjeblikke, som vi kan gøre værdifulde, hvis vi giver dem opmærksomhed. Jeg arbejder til dagligt med omkring 100 startups, der alle har øjeblikke, som vi ikke griber og fejrer. Hvorfor ikke tage disse øjeblikke og gøre noget stort ud af det? Hvordan fejrer vi eksempelvis den første kunde? Laver vi den klassiske og køber en flaske champagne, eller kunne vi eksempelvis lave en stor reception og invitere alle vi kender? Skabe et øjeblik og et skifte, vi for altid vil huske.

Hvordan tager jeg i mod en ny person på mit nyhedsbrev? Modtager vedkommende en velkomst mail? (det tror jeg faktisk ikke engang). Eller ringer jeg vedkommende op og takker vedkommende? Sender vedkommende et håndskrevet brev som tak? Det er vel kun fantasien, som sætter grænsen.

Men burde vi ikke forsøge at skabe flere af disse øjeblikke, både for os selv, men også for andre? Hvorfor lade mulighederne gå til spilde, når der måske relativt nemt kan skabes et øjeblik vi aldrig glemmer?

Jeg skal i hvert fald forsøge at designe og skabe flere af disse øjeblikke.