Sådan validerede jeg en idé på kun tre uger

 

Det at starte en virksomhed er fyldt med en masse risici – og en masse uafklarede spørgsmål! Heriblandt spørgsmål som: Hvem er målgruppen? Hvordan skal mit produkt se ud? Hvad skal mit produkt koste? osv.

Det er helt essentielt, at man på kortest mulig tid validerer, at den vej, som man er på vej ud af, er den rette. Til det kan man bruge forskellige metoder. Noget af det, som jeg selv har gjort af flere omgange, er en ret stringent metode, som jeg herunder vil forklare. I bund og grund er de fleste risici forbundet med valg af målgruppe – eller sagt på en anden måde, er der nok kunder, eller kan vi skaffe kunder til vores produkt eller vores idé? Det kan man med fordel teste, og det kan man teste ret hurtigt – og også relativt billigt.

For en håndfuld år siden havde jeg den idé, at jeg ville sælge te på abonnement. Den idé er jo igen forbundet med en del risici. I dette tilfælde var noget af min tvivl bundet op på, hvad produktet skulle indeholde – ja det skulle jo selvfølgelig indeholde te – men skulle det indeholde 50 gram te, 100 gram te gram, 200 gram te osv. Og hvem var målgruppen? Jeg kunne jo antage, at det var kvinder, der hovedsageligt drikker te, men kunne jeg være sikker? Hvad skulle produktet koste? Lad os sige, at jeg sender en kasse med te til min kunde hver måned, skal den så koste 50kr. 100kr. 200kr.  300kr. osv. Alt den her tvivl, som jeg sad med, ville jeg gerne teste! Men hvordan tester man det på nemmest mulig vis? Det gør man ved at komme i dialog med nogen af dem, som befandt sig i den potentielle målgruppe. Denne målgruppe kunne jeg komme i kontakt med fysisk – altså face-to-face, men jeg kunne også række ud til målgruppen via forskellige sociale medier, hvoraf Facebook selvfølgelig var et rigtig godt middel.  Jeg valgte derfor at lave en relativ kort tekst, der ikke forklarede om min idé, men som nærmere spurgte ind til folks behov. I det her tilfælde var det selvfølgelig deres ”te-behov”. Det vil sige, hvor ofte drikker vedkommende te? Hvor mange penge om måneden bruger vedkommende på te? osv.

Det jeg konkret gjorde var, at jeg tilmeldte mig nogle grupper på Facebook, som omhandlede ”te-drikkeri” eller også ”kaffe-drikkeri” for den sags skyld. I de grupper skrev jeg en kort teaser-tekst, hvor jeg forklarede, at det, som jeg gerne vil blive klogere på, var folks behov i forhold til ”te-drikning”. Herefter benyttede jeg mig af en service, der hedder Lunch Rock. Denne service kan man se på nedenstående billede. Lunch Rock er egentlig skabt til, at man laver en ganske simpel hjemmeside, hvor man kan lave et felt, hvor folk kan gå ind og subscribe – altså skrive sig op. Det vil sige, hvis folk synes, at mit budskab var interessant, så kunne de skrive sit navn og sin e-mailadresse.

Så kan man spørge: Hvorfor vil jeg så gerne have dem til at signe up? Jamen det ville jeg fordi, at jeg gerne ville vide – eller blive klogere på folks behov, når vi snakker te. Jeg skulle vide, at der var et reelt behov, før at jeg kunne validere konceptet.

Jeg kunne godt antage, at folk havde dette behov, men jeg skulle have noget valid data. I mit tilfælde lykkes det mig at skabe trafik fra Facebook og ind til min Lunch Rock-hjemmeside. Det, som helt konkret skete, var, at cirka 140 personer var inde og ”signe-up”. Det vil sige, at de gav mig deres navn og deres e-mailadresse.

 

140 personer signede up! Men hvad betyder det?

Det betyder egentlig ”kun”, at de synes min lille teaser-tekst var interessant, men for mig var det ikke nok data til at vide, om jeg skulle gå videre med konceptet eller ej. Derfor formulerede jeg efterfølgende 5-6 spørgsmål, hvor jeg spurgte: Hvad er dit køn? Hvad er din alder? Hvor ofte drikker du te? Hvor mange penge bruger du om måneden på te? Har du nogle bestemte præferencer ift. smag?

De her spørgsmål fik jeg sendt ud til folk på mail – den mail jeg jo så fint lige havde fået, da de signede up. Jeg begyndte efterfølgende at få svar ind på mail på netop mine spørgsmål. Disse svar var selvfølgelig interessante for mit endelige produkt. Det betød så, at jeg fik et indblik i, hvor meget te folk drikker – ergo hvor meget te kan jeg sælge. Hvor mange penge bruger folk på te om måneden – ergo hvad kan jeg tage for mit produkt. Derudover stillede de spørgsmål retur til mig, som jeg kunne bruge til at formulere nye spørgsmål, som jeg så kunne sende til nye folk, som løbende signede-up. På den måde blev mine spørgsmål hele tiden bedre og bedre – og jeg fik også bedre og bedre svar. I sidste ende stod jeg med et helt klart indblik i, hvem min målgruppe var – det vil sige køn og alder, og ligeledes hvad min målgruppe ville betale for mit produkt, samt hvilken slags te, de drikker.

Så langt så godt! Jeg havde dog stadig ikke fået valideret 100%, at folk ville købe mit produkt. Så hvordan finder jeg ud af det? Ja det gjorde jeg ved netop at sælge dem noget af mit produkt!

Det jeg gjorde i dette tilfælde, var, at jeg skrev ud til dem, som jeg havde skrevet med via e-mail. Jeg skrev, at de nu skulle mobilepay mig 130kr., hvorimod de så ville få en kasse retur – en kasse, der indeholdte to forskellige slags te, samt et par andre små lækkerier.

Ud fra de oprindelige 140 e-mailadresse var der cirka 40 personer, som der valgte at mobilepay mig de 130kr. Det var jo super godt i forhold til netop at validere konceptet. Det mere kritisk var så, at jeg er sådan set ikke havde noget te på lager. Så jeg måtte jo efterfølgende ud og købe te – i dette tilfælde et sted i Aarhus. Jeg fik pakket min te i min egen æske og sendt ud til kunderne. Herefter var det vigtigt for mig at få feedback på produktet. Kunne folk lige indpakningen? Kunne de lide teen? Hvad synes de om prisen? m.m. Jeg bad blandt andet folk om at tage nogle billeder, som du herunder kan se.

Kort fortalt fandt jeg ud af, at folk faktisk var ganske tilfredse med produktet, der var nogle få ændringer, som jeg med fordel kunne lave, hvilket jeg selvfølgelig fik gjort. Det der kort derefter skete, var, at jeg valgte at sælge hele konceptet videre til en anden, som faktisk driver det videre den dag i dag.

For mig er essensen af dette, at jeg på kun tre uger formåede at gå fra en idé til at få betalende kunder. Det er jo selvfølgelig vigtigt, da jeg på den måde – på rigtig kort tid, fik valideret konceptet, og jeg har vigtigst af alt fået det valideret det med mindst mulige risici.

Det vil sige, at jeg ikke brugte ret mange penge (jeg lavede sådan set et overskud), men vigtigst af alt så brugte jeg kun 3 uger. Altså på 3 uger fandt jeg ud af at jeg var på rette vej med min idé.